En fastlagt togvej vil automatisk blive opløst når toget passerer to sporisolation i en bestemt rækkefølge (passagekontrol). Opløsningsstrømløbet bliver aktiveret så snart en togvej fastlægges forudsat at indledningsisolation er ubesat og netspændingskontrolrelæet er trukket.
Efter opløsning af togvejen går opløsningsstrømløbet tilbage til sin normalstilling.
|
Opløsningsstrømløb for opløsning af indkørselstogvej
|
| Relaterede strømløb |
På fig. 1 ses strømløbet for automatisk opløsning af indkørselstogvejen vist i dette eksempel. Togvejen kan findes i togvejsskemaet, hvor den er benævnt 'togvej 1'.
Når en togvej fastlægges ved at togvejsspærrerelæet bliver afmagnetiseret, vil en kontakt på dette relæ få hjælperelæet 'Opl.Hjlp' til at trække, forudsat at indledningsisolation er ubesat samt at indledningsrelæet er frafaldet. Derudover skal netspændingskontrolrelæet være trukket.
Så snart toget besætter indledningsisolation vil indledningsrelæet 'Opl.Indledn.' trækket, dog forudsat at opløsningsisolation er ubesat samt at hjælperelæet 'Opl.Hjlp' er trukket.
Ved togets besættelse af opløsningsisolation trækker opløsningsrelæet 'Opl.Opløsn', dog først når indledningsisolation atter er ubesat. Opløsningsrelæet indgår i strømløbet for signalgivning, hvor dets funktion er at magnetiserer togvejsspærrerelæerne, således at den fastlagte togvej opløses. Når togvejsspærrerelæet atter magnetiseres vil indlednings- og opløsningsrelæet frafalde.
| Symbol | Betegnelse | Funktionsbeskrivelse | Bemærkning |
|---|---|---|---|
|
|
Indledningsrelæ | Relæet trækker, når sporisolationen '02'/'11' besættes og sporisolationen '03'/'12' samtidig er ubesat, samt at hjælperelæet er trukket. | |
|
|
Opløsningsrelæ | Relæet trækker, når sporisolationen '03'/'12' besættes og sporisolationen '02'/'11' samtidig er ubesat, samt at hjælperelæet er trukket. | |
|
|
Hjælperelæ | Relæet trækker, når togvejsspærrerelæet 'Sp1' eller 'Sp2' falder, og isolationen '02'/'11' er ubesat. Derudover skal relæet 'Net' være trukket og indledningsrelæet være frafaldet. |
| Symbol | Betegnelse | Funktionsbeskrivelse | Bemærkning |
|---|---|---|---|
|
|
Sporrelæ | Falder når pågældende sporisolation bliver besat. | |
|
|
Netkontrolrelæ | Relæet falder, hvis netspændingen til sikringsanlægget forsvinder. | |
|
|
Togvejspærrerelæ | Relæet falder når en togvej fastlægges, derved bestemmes hvilke isolationer der indgår i togvejsopløsningen. |
Siden er sidste opdateret: 23-11-2014