Sikringsplan

For alle sikringsanlæg udarbejdes der en sikringsplan, som består af en skematisk tegning af stations sporareal med angivelse af sporskifter, signaler og evt. andre objekter med relation til sikringsanlægget. Udover sporplanen udarbejdes der også en skematisk oversigt over de ønskede togveje på stationen, både hovedtogveje og rangertogveje.

Skematisk sporplan og togvejsskema

Skematisk sporplan
Fig. 1: Skematisk sporplan over stationen der benyttes i denne beskrivelse

Fig. 1 viser den skematisk sporplan for eksempel-stationen. Der er på sporplanen kun medtaget de signaler der har direkte indflydelse på en hovedtogveje fra venstre mod højre, øvrige signaler er vist stiplet og vil ikke blive omtalt yderligere.

I venstre side ses stationens indkørselssignal med hastighedsviser (A), derefter en transversal bestående af de koblede sporskifter 01a/b. Stationen har 2 togvejsspor - spor 1 og spor 2, hvor der i begge spor er et PU-signal (D1 og D2) for at markerer standsningssted for indkørende tog. Dernæst et medgående sporskifte 02. Stationsgrænsen findes ved udkørselssignalet (E). I stations venstre ende, er der i forlængelse af spor 2 en afløbssko (Sko 3), som har til formål at beskytte togvejssporene mod indløbende vogne. 

Togvejsskema
Fig. 2: Togvejsskema for stationen vist i fig.1

Togvejsskemaet læses rækkevis ned af og viser i rækkefølge hvilke togveje der er mulighed for på stationen. I eksemplet findes der 4 togveje, alle er indkørselstogveje med indkørselssignalet 'A' som begyndelsespunkt og PU-signal D1 eller D2 som endepunkt, alt efter om indkørslen sker til spor 1 eller 2. I skemaet er kun medtaget de signaler der har direkte indflydelse på hovedtogvejen.

Togvejsskemaets opbygning

Togvejsskema - Togveje
Fig. 3: Togvejsskema: Togvejens forløb

Første del af togvejsskemaet indeholder stamoplysninger vedr. togvejen, bl.a. hvilket spor togvejen enten slutter eller starter i.

Togvej 1 er en togvej der starter ved indkørselssignal A og har endepunkt i spor 1. Togvejen er en indkørselstogvej der kan ændres til en gennemkørselstogvej ved at stille udkørsel fra samme spor (udkørselstogvejen vil ikke blive omtalt her).

Kolonnen sikkerhedsafstand angiver hvilken sikkerhedsafstand den pågældende togvej har.

Togvejsskema - Signaler
Fig. 4: Togvejsskema: Signaler

Her angives hvilket signalaspekt de forskellige signaler skal vise for hver enkel togvej. Alle signaler på stationen vil være vist i skemaet, også selv om de ikke benyttes ved den aktuelle togvej. Her i eksemplet er kun medtaget de signaler der har direkte indflydelse på de viste togveje.

Ved hvert signal er angivet hvilket aspekt der vises. Indkørselssignal A vil normalt vise 'gr' (kør), men vil hvis der stilles en udkørselstogvej vise 'gr-gr' (kør igennem). Hastighedsviseren på indkørselssignalet vil angive indkørselshastighed til over 75 km/t. Perronudkørselssignalet D1 vil være endepunkt for indkørselstogvejen og vil derfor vise 'rø' (stop), men vil med en stillet udkørselstogvej skifte til 'gr' (kør).

Togvejsskema - Signaler
Fig. 5: Togvejsskema: Sporskifter

Her angives sporskifternes og evt. afløbssko stilling for hver togvej. Et '+' betyder at sporskiftet skal have kontrol i '+' stilling. I dette eksempel vil sporskiftes + stilling være den mindst krumme gren, her kørsel lige igennem sporskifte, - stilling er den mest krumme gren.

For togvej 1 skal begge sporskifter have kontrol i +. Årsagen til at sporskifte 02 skal have kontrol i +, er at sporskiftet ligger i togvejens sikkerhedsafstand.

For togvej 2 der er en SORF togvej, er det kun krævet at sporskifte 01 har kontrol i +, idet der ved SORF-togveje kun er krav om at sporskifter toget skal befare skal have kontrol i den rigtige stilling.

Togvejsskema - Signaler
Fig. 6: Togvejsskema: Fastlægning af sporisolationer

Her angives hvilke sporisolation der skal være ubesatte for at togvejen kan fastlægges og normal signalgivning kan finde sted.

For togvej 1 skal samtlige isolationer i spor 1 være ubesatte helt frem til udkørselssignalet, idet isolationerne efter togvejens endepunkt indgår i sikkerhedsafstanden.

Af skemaet fremgår det også at togvej 2, som er en SORF togvej, ikke har samme krav til ubesatte isolationer. Der er ved SORF togvejen intet teknisk krav om ubesatte isolationer i togvejen, der kan altså sættes SORF ind i et besat spor, det vil dog være i strid med bestemmelserne i SR.

 

Togvejsskema - Signaler
Fig. 7: Togvejsskema: Stopfald og opløsning

Når toget har passeret signalet skal de skifte tilbage til deres normalaspekt igen, af skemaet fremgår det hvilke isolationer der skal befares og med hvilken forsinkelse.

Togvejens opløsning sker normalvis automatisk når toget passerer to isolationer i en bestemt rækkefølge, hvilke isolationer og rækkefølgen kan ses under togvejsopløsning.

For togvej 1 vil indkørselssignalet skifte til 'stop' så snart isolation A12 besættes af det indkørende tog. PU-signalet D1 skifter først tilbage til 'Forbikørsel Forbudt' 40 sekunder efter at isolation 03 er besat af toget. Forsinkelsen er uafhængig af togvejsopløsningen.

Togvej 1 opløses automatisk når toget passerer følgende isolationer. Opløsningen indledes når isolation 02 besættes og isolation 03 er ubesat. Den endelige opløsning sker når isolation 03 besættes og isolation 02 er ubesat. Med denne løsning sikres det at toget har passeret isolationer i rette rækkefølge, før end opløsning indtræffer.

Togvejsskema - Signaler
Fig. 8: Togvejsskema: Gensidige spærringer

Sporskifter der ligger efter endepunktet ( i sikkerhedsafstanden) har en tidsspærring der forhindre deres omstilling. Denne tidsspærring har til formål at sikre er et tog der ved en fejl køre forbi standsningsstedet ikke risikerer at et sporskifte skiftes 'under' toget.

De fleste togveje har alle indbygget en gensidig spærring mod andre togveje, denne spærring forhindrer at to fjendtlige togveje kan fastlægges samtidig.

I togvej 1 er sporskiftet 02 spærret i 40 sekunder efter at isolation 03 er besat.

Den gensidige spærring i togvej 1 spærre for alle andre togveje der har begyndelsespunkt ved indkørselssignal A.

Eksempler på indkørselstogveje

Nedenstående eksempler viser på den skematisk sporplan hvilke isolationer der fastlægges af hhv. togvejen frem til standningsstedet og af sikkerhedsafstanden.

Skematisk sporplan
Fig. 9: Togvej 1 med begyndelsespunkt ved signal A og med endepunkt ved signal D1
Skematisk sporplan
Fig. 10: Togvej 3 med begyndelsespunkt ved signal A og med endepunkt ved signal D2

Siden er sidste opdateret: 23-11-2014