Hagelåsen (Tysk: Hakenverschluss) består af en låseklods, hage og tungeklo som sidder på begge sporskiftes sideskinner hhv. tunger. Hagelåsen blev konstrueret af Max Jüdel
Låseklodsen er fastgjort til sideskinnen og sørger for sammen med hagen af aflåse sporskiftes tilligende tungen til sideskinnen. På tungen ud for låsestykket er en tungeklo fastgjort. Omkring en omdrejningsbolt på tungekloen er hagen fæstet, således den kan gribe omkring låsestykket. For at danne forbindelse mellem de 2 hager, er der på begge hagers drejearm med nagler fastgjort en mellemstang. På mellemstangen er sporskiftes trækstang fastgjort.
Den på fig. 1 viste hagelås er vist på et sporskifte uden sporisolationer. Hvis låsen skal indbygges i et sporskifte med sporisolationer skal tværpladen deles og mellemstangen skal udskiftes til en der er isoleret, så der ikke er elektrisk forbindelse mellem de 2 ender.
Begge låse vil normalt være dækket en en beskyttelsekasse, som er fastgjort til låsestykket. Det er under sne- og sandfygning vigtigt at styreflader og aflåsningsflader på både hage og låsestykke er rene.
Låsen anvendes ikke længere.
Fig.2 viser hagelåsen hvor denne ikke er monteret på et sporskifte. Der er kun vist låsen tilhørende den venstre tunge.
Til venstre ses låseklodsen som fastgøres til sideskinnen med de 2 montagehuller. Til højre ses tungekloen med hagen. Tungekloen fastgøres til tungen med nitter igennem de 2 montagehuller. Til tungekloen er hagen fastholdt med en omdrejningsbolt. Omdrejningsbolten er sikret ved hjælp af en kort nagle og split.
Hagen kan dreje omkring bolten, men er begrænset af 2 fremspring på hagen, som vil lægge an mod flader på tungekloen for at begrænse hagens vandring.
Fig. 3 viser hvordan hagen virke med låseklods og tungeklo. På tegningen er låsen vist oplåst, idet hagens aflåsningsflade ikke griber omkring låseklodsen. Der er i denne stilling muligt at bevæger den til låsen fastholdte tunge. For at aflåse tungen skal hagen drejes 25° med uret herved vil hagens låseflade gribe omkring låseklodsens anlægsflade
Under omstilling hvor tungen bevæges væk fra sideskinnen, vil hagen efter oplåsning ligge an mod tungekloen og mellemstanges videre forskydning til dreje tungen væk fra sideskinnen.
Bevæges tungen mod sideskinnen vil den yderste aflåsningsflade på hagen glide mod en styreflade på låseklodsen. Når tungen når sideskinnen vil en yderligere forskydning af mellemstangen få hagen til at dreje omkring omdrejningsbolten og hagen vil aflåse tungen med sideskinnen.
En fuldstændig omstilling af et sporskifte med hagelås kræver et mellemstangen forskydes ca. 220 mm, hvor forskydelsens første eller sidste 70 mm vil enten aflåse eller oplåse tungen.
Som beskrevet under betjeningslåsens opbygning skal låsens mellemstang forskydes ca. 220 mm for at omstille sporskiftet, denne bevægelse sker ved et til låsen tilkoblet sporskiftedrev.
På fig.4 ses en skematisk optegning af hagelåsen, hvor de blå streger angiver låsen. Låsen er vist hvor venstre tunge i sporskiftet er låst (TV). Den højre tunge (TH) er ulåst. Trækstangen (D) har forbindelse til det tilkoblede sporskiftedrev.
Skulle der ske en opskæring af sporskiftet, vil betjeningslåsen sørge for at den tilligende - og aflåste - tunge vil blive oplåst. Denne oplåsning sker ved at togets hjulsæt vil presse den fraliggende tunge ud mod sideskinnen. Den fraliggende tunges bevægelse overføres via mellemstangen til den aflåste hage der oplåses. Den videre oplåsning sker som beskrevet under låsen almindelige funktion. Efter en opskæring vil sporskiftet ikke længere være aflåst hvilket kan iagttages på centralapparatet hvor det til sporskiftet tilhørende betjeningshåndtag ligeledes vil blive opskåret.
Efter en opskæring skal sporskiftet efterses.
Siden er sidste opdateret: 23-11-2014