Relægruppeoversigt - type DSB 1964

Oprindeligt var DSB 1964 anlæggene opbygget ved hjælp af 17 standard relægrupper. Efterhånden ændrede de trafikale krav sig og der blev udviklet nye relægrupper, nogle kunne direkte erstatte de eksisterende tilsvarende relægrupper, andre var helt nye.

Oprindelig relægrupper

Herunder ses de 17 oprindelige relægrupper for DSB 1964 anlægget.

Sporskiftestyregruppen indeholder alle nødvendige relæer for udpegning, dækning, fastlægning og opløsning af en togvej. Derudover indeholder gruppen relæer der ved tilkobling til en SM-grupper muliggøre automatisk omstilling og låsning af sporskiftet.

Sporskiftes 'spids' svarer til stik 1, højre gren til stik 2 og venstre gren til stik 3.

SP-gruppen har altid forbindelse til en SM-gruppe, hvorfra den også strømforsynes.

Sporskiftemanøvregruppen indeholder de nødvendige relæer for omstilling af et enkeltløbende eller 2 koblede sporskifter.

SM-Gruppen indeholder kontrolrelæerne til brug for SP-gruppen samt låserelæ for låsning af fastlagt sporskifte.

En SM-gruppe kan benyttes alene hvor der kun er brug for rene sporskifteomstillingsanlæg.

Hvis der ved indstilling af en togvej er nødvendighed for spormæssig dækning, kan der tilføjes en sporskiftegruppe for dækningsomstilling.

Denne gruppe sørger for at omstille det tilkoblede dækningssporskifte automatisk til dækningsgivende stilling.

Krydsningsgruppen benyttes ved sporkrydsninger samt ved et halvt krydsningssporskifte sammen med 2 SP-grupper.

Gruppen indeholder udstyr der spærre for fjendtlige togveje, samt dækning for indløb i krydsningens ikke fastlagte ben.

Ved krydsningsgruppen skal sporrelæerne tilkobles til gruppen gennem udvendige hjælperelæer.

 

Hvis et sporskifte er aflåst eller på anden måde sat ud af funktion, erstattes SM-gruppen med en sporskiftekontrolgruppe.

Der findes 2 grupper, en + gruppe og en - gruppe, hvilken gruppe der benyttes afhænger af i hvilken stilling sporskiftet er aflåst.

Sporskiftekontrolgruppen gør at der stadig er kontrol på sporskiftet, men omstilling vil ikke være muligt.

Dværgsignalgruppen indeholder relæudstyr for rangertogveje til og fra signalet.

I gruppen findes signalstyrerelæer for 'forsigtig forbikørsel tilladt' og 'forbikørsel tilladt' samt 'signal annulleret'.

DV-gruppen benyttes derudover i forbindelse med styring af visse relægrupper for hovedsignaler, hvor DV-gruppen forbindes med den anden relægruppe over multistik 7.


Denne gruppe benyttes når der ønskes opstillet et dværgsignal på grænsen mellem det sikrede og det usikrede område.

DE-gruppen giver mulighed for at stille en rangertogvej ikke kun fra, men også til sporet. Relægruppen har kun forbindelse via sporkablet til det sikrede område.

Gruppen benyttes sammen med en DV-gruppe for at styre et indkørselssignal. Gruppen indeholder alle nødvendige relæer for hovedtogveje samt signalstyrerelæer og lampekontrolrelæer for signalets farvede lys samt hastighedsviseren.

Hvis signalet skal kunne vist 'frit til stationsbloksignalet' eller skal udstyres med forgreningsangivelse, skal der tilsluttes yderligere relæer over ledningsfordeleren.

Evt. tilslutning til et linieblokanlæg udføres ligeledes over ledningsfordeleren.

OBS: Der opstilles IKKE et dværgsignal ved indkørselssignalet.


Gruppen benyttes sammen med en DV-gruppe og en HB-gruppe for at styre et stationsbloksignal for indkørsel.

Gruppen indeholder de nødvendige relæer for kørsel til stationsbloksignalet samt signalstyrerelæer og lampekontrolrelæer for farvet lys samt hastighedsviser.

Den tilsluttede HB-gruppe indeholder udstyr for udpegning af hovedtogvej fra stationsbloksignalet.

DV-gruppe styrer også det ved stationsbloksignalet opstillede dværgsignal.


Gruppen indeholder udstyr for udpegning og indstilling af venstrespor indkørselstogvej, samt signalstyrerelæer og lampekontrolrelæer for det hvide og farvede lys.

Evt. tilslutning til linieblokanlægget sker over ledningsfordeleren.


Til afslutning af en togvej på en station, benyttes en UD-gruppe, denne gruppe indeholder det nødvendige udstyr for at kunne stille en togvej ud af stationen.

Gruppen styrer ikke direkte udkørselssignalet, idet signalstyrerelæer o. lign. er placeret sammen med udstyr for linieblokanlægget i blokhytten, dette tilkobles over ledningsfordeleren.

I UD-gruppen er der placeret lampekontrolrelæerne for at skabe den nødvendige sammenhæng med resten af stationssikringsanlægget.

UD-gruppen benyttes også til af afslutte en hovedtogvej der ender i et blindspor.


UP-gruppen benyttes sammen med en DV-gruppe til styring af et Perronudkørselssignal.

UP-gruppen indeholder udstyr for styring af hovedtogveje og signalstyrerelæer for de farvede lys i PU-signalet. Den tilkoblede DV-gruppe styrer dværgsignalfunktionen i PU-signalet.


US-gruppen benyttes sammen med en DV-gruppe til styring af et stationsbloksignal.

US-gruppen indeholder udstyr for styring af hovedtogveje og signalstyrerelæer for farvede lys i stationsbloksignalet. Den tilkoblede DV-gruppe styrer det ved stationsbloksignalet opstillede dværgsignal.

 


Gruppen indeholder udstyr i forbindelse med indkoblingen af venstresporkørsel fra signalet og frem til næste station. I gruppen er placeret signalstyrerelæer og lampekontrolrelæer for de farvede og hvide lys i signalet.

Tilkobling til linieblokken sker over ledningsfordeleren.


HE-gruppen benyttes til at skabe et egnet endepunkt for en hovedtogvej, såfremt et eksisterende dværgsignal ikke findes eller ikke kan benyttes til at skabe den nødvendige sikkerhedsafstand.

I funktion svarer en HE-gruppe til en DV-gruppe uden tilhørende signal, og uden mulighed for at benytte gruppen som begyndelsespunkt for en togvej.


HB-gruppen indeholder det nødvendige udstyr for at den kan anvendes som begyndelsespunkt for en hovedtogvej.

HB-gruppen benyttes sammen med en IS-gruppe og en DV-gruppe ved at stationsbloksignal for indkørsel, for at gøre det muligt at køre fra stationsbloksignalet.

HB-gruppen kan også benyttes i forbindelse med en HE-gruppe, hvis det skal være muligt at forlænge en allerede indstillet hovedtogvej.


TR-gruppen indeholder udstyr der gør det muligt, at styrer et sæt traktorvejssignaler.

I gruppen findes lampekontrolrelæer for traktorvejssignalet, og vil ved manglende lys i disse signaler spærrer for signalgivning i togveje der passerer traktorvejssignalerne.


Hvis der ved en sporisolation ikke kan skabes et tilhørsforhold til eksisterende grupper, skal der i sporkabelsystemet indskydes en MJ-gruppe.

I MJ-gruppen findes det nødvendige udstyr til at isolation kan indgå i dæknings-, signalgivnings- og opløsnings strømløb.

Siden er sidste opdateret: 03-12-2017