Beskrivelse af rangertogvej - type DSB 1964

Indstilling af en rangertogvej kan opdeles i følgende enkelt handlinger, som udføres efter hinanden under forudsætning af at den forrige handling er blevet udført korrekt.

Ved DSB 64 anlægget anvendes følgende begreber for sporskifter og signaler. Bemærk at der ved 64 anlægget ikke findes en normalstilling for sporskifter, begrebet '+' og '-' anvendes som angivet herunder:

Sporskifter
Sporskifte stillet til kørsel af højre gren, også betegnet '+'. Sporskifte stillet til kørsel af venstre gren, også betegnet '-'.
Kørsel i modgående sporskifte - fra tungespids mod tungerod. Kørsel i medgående sporskifte - fra tungerod til tungespids.
Signaler  
Signalet gælder for pågældende kørselsretningen og betegnes deraf 'medgående'. Signalet gælder for modsatte kørselsretning og betegnes deraf 'modgående'.

Udpegning

For enhver togvej skal der etableres dækning for fjendtlige togbevægelser. Dækning kan ydes ved sporskifter der står i dækningsgivende stilling eller ved signaler der viser 'forbikørsel forbudt' eller 'stop'.

 I 64 anlægget findes 3 forskellige former for dækning: Dækning for automatisk omstilling af sporskifter Sidedækning og indirekte dækning af togvej Endedækning af togvej.

I  alle relægrupper findes et dækningssystem der udgøres af hhv. dækningssøgning og dækningsmelding. Dækningssøgning iværksættes ved at bryde en hvilestrøm i den relægruppe hvorfra der kræves dækning. Dækningssøgningen vil nu udstrækkes fra den dækningskrævende gruppe igennem de forskellige relægruppe og vil i den første relægruppe der kan give dækning fælde et låserelæ. Når låserelæet fældes vil pågældende relægruppe udsende dækningsmelding mod den dækningssøgende gruppe, men kun såfremt den dækningsgivende gruppe kan yde dækning. ved f.eks. signal på 'stop' eller sporskifte i dækningsgivende stilling i forhold til dækningssøgningen. Sporisolationer i dækningsområdet skal være ubesatte ellers vil de tilhørende signaler eller sporskifte ikke udsende dækningsmelding ved dækningssøgning.

Eksempel på udpegning

XXX
Dv11 er udpeget som begyndelsespunkt (BP). Søgestrømmen fra Dv11 forgrener sig igennem det modgående sporskifte 101a og ender ved Dv13 og Dv23, der begge udpeges som mulig endepunkter. Fra disse relægrupper udgår der en ny søgestrøm videre til de næste relægrupper.
XXX
Dv21 udpeget som begyndelsespunkt (BP). Søgestrømmen fra Dv21 rammer det modgående sporskiftet 102a hvor søgestrømmen forgrener sig i højre og venstre ben. I venstre ben udpeges Dv23 som muligt endepunkt, og der udsendes ny søgestrøm til de næste relægrupper. I højre ben udpeges Dv32 som muligt endepunkt. Dv32 er tilknyttet en DE-gruppe (dværgsignalgruppe for endepunkt) og der udsendes derfor ikke søgestrøm videre.
XXX
Dv11 udpeget som begyndelsespunkt (BP). Søgestrømmen fra Dv11 indgår på spidsen af sporskifte 101a der er lokalaflåst i +. Grundet denne lokalaflåsning udsendes kun søgestrøm i sporskiftes højre ben. Denne søgestrøm ender ved Dv23 der udpeges som muligt endepunkt. Der udsender en ny søgestrøm til de næste relægrupper. Lokalaflåsning af sporskifter kan benyttes til at tvinge en bestemt rute frem, hvor der ellers er flere muligheder.

Kvittering og magasinering

Ved tryk på den blå betjeningsknap ved det ønskede endepunkt, udpeges dette som endepunkt for togvejen. Fra endepunktet (EP) udsendes kvitterings og magasineringsstrøm mod begyndelsespunktet (BP).

Kvitteringsstrømmen vil sammen med søgestrømmen udpege de enkelt relægrupper som medgående eller modgående, for sporskifter tillige om det er højre eller venstre ben der skal befares. Kvitteringsstrømmen afbryder ved modgående sporskifter udsendelsen af søgestrøm i det ben der ikke skal befares.

Et sporskifte er først udpeget, når det af søgestrøm og kvitteringsstrøm er udpeget som både medgående og modgående.

Magasineringsstrøm udsendes fra endepunktet mod begyndelsespunktet, hvor den sikre at de enkelt relægrupper er udpeget af både søge- og kvitteringsstrømløbet. I begyndelsespunktet vil magasineringsstrømmen sørger for udsendelse af søgestrøm, således at de blå betjeningsknapper her kan slippes.

Hvis der allerede er fastlagt en togvej der benyttet udstyr som indgår i den ønskede togvej, og som ikke ligge i forlængelse af denne, vil togvejen blive magasineret. Ligeledes vil sporskifter der skal omstilles for at togvejen kan fastlægges blive omstillet automatisk, hvis der kan skabes dækning for denne omstilling.

Kvitterings- og magasineringsstrøm udsendes uanset eventuelle fjendtlige togveje og sporskifter i forkert stilling. Magasineringen kan fjernes ved tryk for den fælles betjeningsknap mærket 'F' og den blå betjeningsknap ved togvejens begyndelsespunkt.

Eksempel på kvittering og magasinering

Dværgsignalet Dv11 er udpeget som begyndelsespunkt (BP) og dværgsignalet Dv23 er udpeget som endepunkt (EP). Fra Dv23 udsendes kvitterings og magasineringsstrøm mod begyndelsespunktet.

Dværgsignal Dv22 udpeges som modgående signal og kvitterings- og magasineringsstrøm kobles igennem denne relægruppe.

I sporskifte 101b indgår kvitteringsstrømmen på sporskiftes spids og sporskiftet udpeges nu som modgående af kvitteringsstrømmen.. Søgestrømmen har allerede udpeget sporskiftet som medgående i højre ben. Sporskifte 101b er nu udpeget til kørsel i højre ben.

I sporskifte 101a indgår kvitteringsstrømmen på sporskiftes højre ben og sporskiftet udpeges nu som medgående - højre ben. Søgestrømmen har allerede udpeget sporskifte som modgående. Sporskifte 101a er nu udpeget til kørsel i højre ben.

I relægruppen for dværgsignal Dv11 indgår magasineringsstrøm og fastholder udsendelsen af søgestrøm.. Ligeledes tændes gult blink i dværgsignalet fastlægningstableau og begge blå betjeningsknapper kan nu slippes.

Dækning

For enhver togvej skal der etableres dækning for fjendtlige togbevægelser. Dækning kan ydes ved sporskifter der står i dækningsgivende stilling eller  ved signaler der viser 'forbikørsel forbudt' eller 'stop.,

I 64 anlægget findes 3 forskellige former for dækning:

I alle relægrupper findes et dækningssystem der udgøres af hhv. dækningssøgning og dækningsmelding. Dækningssøgning iværksættes ved at bryde en hvilestrøm i den relægruppe hvorfra der kræves dækning. Dækningssøgningen vil nu udstrækkes fra den dækningskrævende gruppe igennem de forskellige relægruppe og vil i den første relægruppe der kan give dækning fælde et låserelæ. Når låserelæet fældes vil pågældende relægruppe udsende dækningsmelding mod den dækningssøgende gruppe, men kun såfremt den dækningsgivende gruppe kan yde dækning. ved f.eks. signal på 'stop' eller sporskifte i dækningsgivende stilling i forhold til dækningssøgningen.

Sporisolationer i dækningsområdet skal være ubesatte ellers vil de tilhørende signaler eller sporskifte ikke udsende dækningsmelding ved dækningssøgning.

Eksempel på dækning for automatisk omstilling af sporskifte

Dækningssøgning

De koblede sporskifter 101a/b er udpeget i højre ben, men står stillet til venstre ben og skal derfor omstilles.

Fra sporskifte 101a udgår der dækningsøgning mod Dv11 og Dv12. Fra sporskifte 101b udgår der dækningssøgning mod Dv22 og mod sporskifte 102. Sporskifte 102 står i - hvorfor dækningssøgningen udbreder sig til Dv21.

Fra sporskifte 102 udgår der endvidere dækningssøgning mod Dv32.

Dækningsmeldning

Fra dværgsignalerne Dv11 og Dv12 visende 'forbikørsel forbudt' udsendes dækningsmelding til sporskifte 101a.

Fra dværgsignalet Dv22 visende 'forbikørsel forbudt' udsendes dækningsmelding til sporskifte 101b.

Fra dværgsignalet Dv21 visende 'forbikørsel forbudt' udsendes dækningsmelding til sporskifte 102 og videre til 101b.

Dværgsignalet Dv32 yder indirekte dækning for automatisk omstilling, og omstillingen er ikke afhængig af dækningsmelding fra dette signal.

Eksempel på side- og indirekte dækning af togvej

Sidedækning

Markeret med grønt viser en togvej med begyndelsespunkt ved Dv11 og med endepunkt ved Dv23.

Dværgsignalerne Dv12 og Dv21 yder begge sidedækning for rangertogvejen. Dækningsområdet er markeret med rød.

Dværgsignalet Dv32 yder sammen med sporskifte 102 indirekte dækning for togvejen, for at forhindre indløb i isolation ved sporskifte 102.

Sporskifte 102 yder ingen direkte dækning, idet sporskiftet står i -.

Flytning af indirekte dækning

Ved indirekte dækning er det muligt at flytte dækning fra et dværgsignal til et sporskifte, der herefter vil yde spormæssig dækning.

Sporskifte 102 kan omstilles grundet den foromtalt indirekte dækning. Omstillingen kan ske enten manuelt eller automatisk som følge af en udpegningen af togvej fra Dv21 til Dv32.

Ved omstilling af 102 til + vil sporskiftet overtage dækning og som følge heraf blive aflåst.

Eksempel på endedækning af togvej

Ved endepunktet for en togvej skal der etableres dækning, den såkaldte endedækning.

Fra endepunktet ved Dv23 udsendes dækningssøgning mod Dv24, som er det næste modgående dværgsignal og derfor i stand til at yde dækning for togvejen.

Ved dværgsignalet Dv24 fældes låserelæet ved hjælp af dækningssøgningen fra Dv23. Dv24 udsender dækningsmelding mod Dv23 hvis signalet viser 'forbikørsel forbudt'.

Manglende endedækning vil ved rangertogveje forhindre signalet ved togvejens begyndelse i at vise 'forbikørsel tilladt', dog kan signalet ved kvitteringstryk bringes til at vise 'forsigtig forbikørsel tilladt'.

Siden er sidste opdateret: 23-11-2014